Thoughts about "My left side is out of sync." and generally about music (in danish)

January 15, 1995
Jeg har spurgt mig selv hvorfor jeg laver musik. Hvad er det der driver mig til at sætte mig ned og spille i timer, ofte uden resultat.
Min musik har et socialt aspekt, jeg skaber min musik i relation til andre menneskers ideer, jeg bliver påvirket af dem, både af det de mener og det de siger - tanker som jeg må forholde mig til og som giver mig nye ideer.

Jeg laver også musik fordi jeg føler noget bestemt, der er en slags musik inde i mig, jeg har en urmusik i mig - jeg har altid lavet musik af denne type, den kommer af sig selv, og ligger mig naturligt for. Selv om mine intentioner er forskellige fra stykke til stykke, er det ofte den samme musik jeg laver - også selv om det ideemæssige udgangspunkt tit er meget forskelligt.
Her er der et spørgsmål der er værd at besvare, hvad er det for toner der kommer ud af mig og hvor kommer de fra.

Jeg startede min musikalske kariere med at spille blokfløjte! Hvordan indvirkede det på min opfattelse af musik.
Jeg har siddet i timevis og spillet på på venners klavere (45kb. au) - gerne ustemte klavere. Var det en indre nødvendighed eller var det en reaktion på de impulser jeg havde fået fra omverden, radioen ,venner eller familie. Impulser som dem jeg fik ved de mange timer jeg sad og læste lektier til radioprogrammet "rocknu", hvor jeg langsomt blev vækket musikalsk til live.
Jeg har gået til elektronik og bygget mine egne små elektroniske kredsløb, jeg begyndte at skille min radio ad for at udforske dens indre. Jeg modificerede den med ekstra indgange og udgange så at den kunne bruges til mine formål.
Allerede her må jeg havde fået ideen om at musik kunne være andet end 3 minuters popnumre, om at musik kunne betyde noget ud over "baby I love you". ( Hvorfor skulle jeg ellers ville lave min radio om så jeg selv kunne optage og lave lyde, for de lyde jeg dermed kunne lave var så begrænset at de ikke kunne minde om det jeg hørte dengang, måske var det drømmen om at lave noget en dag mangen til det jeg hørte, som holdt min interesse fanget ). At musik kunne formidle en følelse, eller måske en ide! Og så er jeg ved kernen igen; er musik - ideen bag eller er den musikken i sig selv, har den en indre værdi - er den defineret ved toner, intervaller, niveauer osv. eller er den først og fremmest betydende ved sin ideologiske basis.

Jeg har været igennem begge dele, først hvor musikken betød mest, hvor musikken må have betydet mest. Jeg lavede den selv, det var ikke så meget musik som det var lydeksperimenter,- af tvivlsom karakter (hvilket jeg måske var klar over). Jeg havde dog på det tidspunkt en vis ide om at musik kunne være andet en lette melodier og uforståelige tekster, jeg selv gav mening udfra de enkelte ord jeg forstod.
En periode hvor jeg lavede musik med meget små midler, en periode hvor jeg glædede mig ved at sætte elektriske komponenter sammen til noget der kunne betegnes som musik, en musik jeg lavede uden at vide hvad jeg lavede og hvorfor jeg lavede det.
Den anden periode er "How Do I" perioden hvor musikken først og fremmest havde (eller fik), et ideologisk grundlag, hvor musikken blev skabt som ide, som en forholden sig til andres musik. Det var først da, at den fik en identitet, da vi fik noget at lægge os op af eller holde afstand til. Men her blev musikken skabt før den blev spillet, som ideer i relation til andres ideer.

January 17, 1995
Hvad er det så jeg vil lave nu?
Jeg har lavet musik her på det sidste ( for 1 1/2 år siden), hvor jeg har komponeret med lydlige og tonale udviklinger, et godt eksempel er Musik for babyer: den første indre rejse (221kb. au). Her startede jeg med lydkomponenterne - at lave et lager af klange med forenelig karakter
Min ide var at det skulle udvikle sig meget langsomt, så langsomt at man ikke hørte det. Jeg tegnede et partitur for hvordan jeg forestillede mig at de enkelte komponenter skulle komme ind og ud af musikken.
Et billede på hvordan det kunne være muligt at lave et afvekslende nummer der ikke bevægede sig.
I sidste ende blev det så blandet med nogle improvisationer, noget jeg lavede under indspilningen, og det var vel mest af ideologiske årsager at jeg gjorde det, for i dag er jeg ikke helt i stand til at adskille det programmerede og det tilfældige, men jeg ved at begge dele er der.
Musik for tyske biler: ind og ud af byen (242kb. au), er et andet godt eksempel. Det er faktisk strammere lavet end MFBabyer: den første indre rejse. Jeg havde flere enkeltdele at arbejde med, jeg havde lavet flere variationsmuligheder. Så mange at en langsom udvikling ikke ville kunne indeholde dem alle, selv i en meget lang komposition. Tilmed var overgangene bedst når de var bratte, når de pludselig gik fra en tilstand til en anden, ikke nødvendigvis abrupt men bare i hak.
Så jeg sadte mig ned og forestillede mig op og nedgagne efterhånden som jeg komponerede. Det resulterede i en lille symfoni, som fører en vidt omkring i følelsesregistret, men man er nødt til at hører godt efter, hvis man vil have det ud af musikken, fortællingen som ligger gemt i den, gemt et sted under monotonien og genkendeligheden.

Hvordan man lytter til musikken. Man kan nøjes med at lytte til den på en ikke værende måde, på en måde hvor musikken ikke er tilstedeværende som opmærksomhedskrævende. Når man gør det så er musikken varm og omsluttende uden at være anmasende. Vil man mere med musikken, vil man længere ned i den, giver den også mulighed for det. Min erfaring viser at musikken derved ændre karakter, og ikke nødvendigvis til det umiddelbart mere afslappende. Der ligger en historie gemt inde i den, men det er ikke nok at være i den, det kræver en indsats for at få noget ud af den på det plan.
Her er det min musik har et af sine fortrin. Den er meget billedskabende ( grænsende til det anmasende i en sådan grad at det bliver fraværende ). samtidig er den varm, monoton og fraværende, men uden at være fordummende. Der er et stort antal lag lagt oven på hinanden ( mange af dem er henlagt til lytterens perception ), og her mener jeg ikke lag af ideologier, men lag af billeder og følelser, som er meget vigtige i musik, man kan holde ud at lytte til mange gange.

Peter Fjeldberg